Valget er overstået. Tilbage står tabere og vindere, og dem der udråber sig selv som vindere uden egentlig at være det. Når jeg ser tilbage har det været en besynderlig valgkamp, som ingen af os kunne forberede os helt på ville blive sådan. Men én ting, vi godt kunne forberede os på, for sådan har det ofte været, har været det totale fravær af samtalen om kunst og kultur. Forventeligt måske, men alligevel ganske forstemmende efter min mening. Og jeg har aldrig forstået det.
Kunstnere og kunst bidrager betydeligt til den nationale økonomi, men i lige så høj grad til demokratiet, ytringsfrihed og alt det vi skatter så højt i samfundet. Jeg vil påstå at den er altafgørende for vores liv.
Jeg hørte dog kort Mette Frederiksen sige i et interview at kunsten og kulturen var meget vigtig og ikke kunne undværes. Trods alt positivt. Og deri er jeg absolut enig. Alle partier har åndet lettet op (eller ærgrer sig) og nu er der derfor slet ingen grund til at tale om kunsten. Det er en skam, og jeg håber, den kedelige tendens ændrer sig. For kunsten er værdigrundlaget for et samfund. Kunst er værdi. Ikke kun i kroner og ører. Men et samfund med et blomstrende kunst- og kulturliv sætter et niveau, og navnlig hvad vi vil med et samfund. Hvad tror vi på? Hvilken tillid viser vi hinanden? Hvad mener vi borgerne skal have mulighed for? Hvad mener vi er vigtigt? Jeg ville have ønsket at valget havde koncentreret sig om diverse emner ud fra det værdigrundlag, som kunsten og kulturen skaber. Så havde diskussionerne måske ikke drejet sig om udlændinge, skat og udtrykket ”mere velfærd” men i stedet taget udgangspunkt i hvad det er, vi vil med Danmark, og hvordan vi ønsker samfundet skal se ud. Hvilke værdier vil vi give vores børn, hvad skal de møde, hvordan ruster vi dem til fremtiden, og navnlig, hvordan giver vi gode muligheder til alle borgere? Som en del af den kunstneriske branche, der yder et stort bidrag til alle lag af samfundet er det bekymrende at kunsten er så fraværende i debatten. På daglig basis i almindelighed og under valget i særdeleshed.
Nu venter vi i en spænding på hvad den nye kulturminister vil, og hvad hun tager fat på. Mit håb er, at hun vil huske på, at kunsten og kulturen er mangfoldig i Danmark og den er grundlaget for et sundt samfund. For ja, som Mette Frederiksen sagde er kunsten og kulturen vigtig og kan ikke undværes. Men den skal også havde udviklingsmuligheder og sættes højt, højere end den bliver nu.